The trouble with bright girls

April 20th, 20113:46 pm @

15


På det sidste er jeg løbet ind i en særlig type kvinde igen og igen. Hun er en klassiker, og du kender hende sikkert i én eller anden variation: Det er kvinden, der er nået et vist ledelsesniveau i en organisation, og nu på én eller anden måde har mødt en mur (eller et glasloft?) i sin karrieres indtil nu støt opadstigende kurve og ikke kan se hvordan hun skal komme videre. Det er den kreative, skarpe og originale selvstændige, der mangler det dér “je ne sais quoi” for at komme ud over rampen og markere sig som en autoritet på sit felt. Der er andre variationer, men fælles for dem er en følelse af at de faker. En irrationel frygt for at blive afslørede i, at de ikke er så seje/kloge/dygtige som de ser ud. Og det giver sig blandt andet udtryk i overdreven grundighed, habituel overforberedelse og en karakteristisk undvigelsesadfærd overfor udfordringer, de ikke er stensikre på, at de kan magte.

Og det er seje kvinder. Kloge, kreative, unkonventionelle og ofte temmeligt modige. Hvad er det, der sker? Hvorfor sidder de, én efter én, i stolen overfor mig og tvivler velformuleret på deres kompetencer, samtidig med at de fra ethvert logisk perspektiv gør det røvgodt derude?

Der er temmelig høje odds for, at hvis du er en kvinde der gør det godt i karrieren idag, var du også en ret skarp pige i 5. klasse. Socialpsykolog Carol Dweck udførte i ’80‘erne en række studier der undersøgte hvordan drenge og piger i 5. klasse håndterede at skulle lære noget nyt og kompliceret. Det, hun fandt ud af, var at særligt skarpe piger hurtigt gav op overfor særligt komplekst nyt materiale. Faktisk påviste hun, at jo højere en piges IQ var, jo hurtigere kastede hun håndklædet i ringen og gav op overfor opgaven. Og ikke nok med det: De mest begavede piger udviste konsekvent den mest hjælpeløse adfærd.

De skarpe drenge, på den anden side, anskuede det komplekse materiale som en udfordring. De gjorde sig endnu mere umage, prøvede og prøvede igen fremfor at give op. Hvorfor sker dette? Hvad er det, der gør særligt skarpe piger mere sårbare og mindre selvsikre i forhold til at kaste sig ud i nye udfordringer og ukendt farvand?

I 5. klasse er det et faktum, at piger gennemsnitligt outperformer drenge i alle fag. Så der burde ikke være den mindste forskel på, hvordan kønnene går til opgaverne. Den eneste forskel viste sig, meget tankevækkende, at være hvordan drenge og piger tolker sværhedsgrad – altså hvilken mening de tillægger dét, at noget er svært/udfordrende for dem at lære. Pigerne var meget hurtigere til at tvivle på deres kompetencer og at miste selvsikkerheden, sandsynligvis med store konsekvenser for deres videre indlæring.

Carol Dweck og andre forskere har kastet lys på denne forskel i, hvordan sværhedsgrad bliver fortolket af henholdsvis drenge og piger. Resultatet hviler på denne ganske simple antagelse: I en stor del af tilfældene tror begavede piger, at deres evner/kompetencer er medfødte, indre og dermed ikke mulige at ændre på. Fixed mindset, kalder hun det i bogen Mindset. Drenge, på den anden side, tror på den antagelse at de kan blive dygtigere på baggrund af øvelse og hårdt arbejde. Growth mindset, i Dwecks terminologi.

Hvordan udvikler drenge og piger disse forskellige måder at anskue læring på? Sandsynligvis er det nært knyttet til den type feedback vi får fra forældre og lærere i de tidlige år. Piger, som udvikler selvkontrol tidligere og er bedre til at fokusere og følge instruktioner, bliver ofte rost for at være “dygtige”. Når de klarer sig godt i skolen, får de ros for at være intelligente. Denne type resultatrettet ros implicerer, at intelligens og dygtighed er iboende kvaliteter, som man enten har – eller ikke har.

Drenge i 5. klasse,  er derimod ofte en udfordring for lærere og forældre når det gælder læring. De er svære at få til at sidde stille og fokusere og tage imod fælles beskeder. Som et resultat af dette, viser det sig, at drenge får meget mere procesorienteret ros eller feedback der går på det at prøve igen og gøre sig umage: “Hvis du bare ville prøve, kan du sagtens lære det” eller “hvis du prøver igen, gør dig mere umage kan du sagtens!” Resultatet? Når børn skal løse en opgave, der er virkelig udfordrende, tolker piger sværhedsgraden som et tegn på at de ikke er intelligente eller dygtige nok. Drenge, derimod, tolker det som et tegn på at prøve igen og arbejde hårdere på at løse opgaven.
Ofte tager vi ubevidst denne type overbevisninger med os gennem livet. Og fordi rigtig mange kvinder ser deres evner og kompetencer som iboende og ikke mulige at ændre, vokser de op og bliver kvinder der er alt for hårde mod sig selv. Kvinder, som alt for tidligt vil give op og konkludere at de nok ikke “har det der skal til”.
Så selv hvis alle de “klassiske” udefrakommende forhindringer på kvinders vej mod topledelserne på magisk vis forsvandt – hver kønsstereotyp, hver ulighed i løn og arbejdsindsats pga. fx barsel ville vi stadig kæmpe med det faktum, at en simpel fejlagtig overbevisning potentielt kan gøre os til vores egne værste fjender.
Fortvivlende ofte på det sidste har jeg mødt røvseje kvinder som undgår (for store) udfordringer, bliver på den sikre side og holder sig til udfordringer de ved, de kan løse med lethed, på rutinen, uden at risikere at fejle. Hvis du kan genkende aspekter af dig selv i dette var du sikkert én af de skarpe piger da du gik i 5. klasse – og din antagelse om at du er “stuck” med de evner du nu engang er født med, har muligvis haft større konsekvenser for dit liv end du kan forestille dig. For uanset hvilke evner vi taler om – intelligens, kreativitet, selvkontrol, charme, musisk sans og evner for sport, så viser al forskning at når det kommer til at mestre enhver evne, så er øvelse og vedholdenhed den allervigtigste faktor. Så, hvis du var en af de skarpe piger er det tid til at smide din (fejlagtige) overbevisning omkring dine evners iboende kvalitet. Omfavn visheden om at du ALTID kan blive bedre, at det er modigt at prøve og fejle og prøve igen – og tag modet til at tackle en hvilken som helst udfordring tilbage.

(kilde: Psychology Today: The Trouble with Bright Girls)